http://www.strik-for-sjov.dk

Seriøst strik… for sjov.

 

SERIØST

  • fordi vi har ambitioner
  • fordi vi gerne vil udvikle den stikketradition, som vi er den del af
  • fordi vi vil synliggøre strik som en tidssvarende aktivitet, uden sammenligning med ”hygge og nørkleri”
  • fordi vi vil ud over den opfattelse, at et håndstrikket arbejde er ”et hjemmelavet makværk” af værste skuffe (jfr. udtrykket: at strikke et forslag sammen = "noget skidt”)

 

STRIK

  • fordi vi er vilde med at håndstrikke og at skabe nyt via strikketeknikker
  • fordi strikkeprocessen er en skabende proces, hvor fantasien får et synligt udtryk
  • fordi strik er enkelt at bringe med sig; det kræver stort set intet ”udstyr”

 

FOR SJOV

  • fordi vores strikkeproces skal inkludere glæden ved at skabe
  • fordi lysten skal drive arbejdet
  • fordi det giver glæde at skabe sammen med andre
  • fordi gensidig inspiration løfter humøret og glade mennesker gør mennesker glade

 



Forslag til ”krav” til medlemmer af vores forening ”seriøst strik… for sjov”

  • du skal være aktiv håndstrikker
  • du skal være aktiv i foreningen, f.eks. ved at komme, være med i arrangementer, komme med idéer til fælles glæde og udfordring
  • du skal arbejde med nye idéer for at udvikle strikketraditionen (og dermed er kopiering af andres opskrifter og modeller uinteressante)
  • du skal inspirere andre/dele din viden med dem, dvs. at du skal være villig til at vise dit personlige arbejde frem
  • du skal forny dig og udfordre dig selv – til glæde for alle medlemmer, dvs. turde eksperimentere med materialer, former, teknikker, produkter osv. (det kan godt være at det mislykkes, - men det lærer du jo også af, og så behøver de andre medlemmer ikke at gentagen den succes)

 

Værdisætning: 

Du er nysgerrig, har mod på at følge din nysgerrighed, har energi til at gennemføre dine mål og er generøs nok til at dele din viden med os andre.



Download


Foreningens vedtægter

Foreningens bestyrelse
 


Senest opdateret: 16-12-2009

Kontakt: Hanne Pjedsted