Referat af Århus mødet den 8.april 09:
Vi var ca. 15-16 fremmødte, og vi fik startet på idéudviklingen bag årets
tema:
40x40 eller blot 40x
Lone har ladet sig inspirere af Alibaba og de fyrretyve røvere og forstiller
sig 40 forskellige røvere ophængt i et rum (ikke hængt i galger) blot
ophængt.
Dernæst kom der en hel række forslag: 40x alt der går op i 40. Evt. et stort
fællesprojekt, hvor 40 forskellige laver hver sit bidrag til et fællesprojekt.
40 farver, 40 masker, 40 striber, 40 huller 40 meter garn x 40 farver. 40 stk
hjerter, kugler etc. Et babytæppe med 40 felter med 40 forskellige mønstre. 40
knaphuller. En parkeringsplads med 40 små strikkede biler. Et skab med 40
forskellige farver i skabet. 40 strikkede dele til et samlesæt fra Ikea.
Efter denne gang hjernegymnastik gik vi over til planlægningen af world wide
knit in public-dagen, som er lørdag den 13. juni. Bymuseets cafe lægger hus til,
og ellers kan vi sidde på græsset udenfor.
Vi har hemmelige planer for arrangementet, men det vil vise sig, så bare glæd
jer!
Alle er velkomne lørdag den13. juni 2009 på Bymuseet kl 13-17, eller så længe
man har tid og lyst.
Lad gerne invitationen sprede sig til naboer og venner.